Veneziansk skitse

Det er ikke svededugen med den hellige Veronica.

I vævningen optrevlede tråde fra

pilotjakker, og søkort. Det

pisker mod ryggen, så det snotter.

Sammenlignede man ikke lige billedet af pigen

for et ønske til.

Hvert træk i skulderen koster garanteret, hvert nyt ønske

sin pris.

En åregaffel for et
kig tilbage.

Ellers

en hånd, et ben, der returneres,
en revne af læder til mund,
flyder

på det nærmeste ud i skoene. Savlets

ubestemmelighed
et laboratories anliggende.

Og jeg afstår fra

det tredie ønske   om
at se det mindste stykke
ind i fremtiden. Har forlængst givet mine øjne
for at blive fri.