3
***

At kunne afgøre hvem   på stiletternes lyd.
Den dobbelte lyd-
hæl melder sig så kækt;
  hvem lister rundt
i salene     ikke for hittegods, ingen
bortløbne i korridorerne. Det ved vi jo
allerede inden. Så subtil rytme skal ikke
skævbides og vrides mere, blot
  lidt leg  og småknur.
Sådan er ankomsten  net og  skøn og små-
fordærv. Gider vi,
gider vi ej. Den, der
 har blomsten, har næsten kronbladene.
De drysse fra Matterhorn. Så overlæssede,
til det sidste blad blæses fra stilk.   Det er duellen
 i sit sødt forbenede
uvæsen.       Vælger jeg kårde, vælger du drypild. Vælger du
kineserindens blik, vælger jeg buk-af-klippet.
Vælger jeg krabbe, siger du ræv. Siger jeg sten, siger du
bjergtinde. Jeg siger: Jeg siger altid, altid 3,
3 mere end dig. Du siger: Ok, så siger jeg
allerede på forhånd og altid 4 mere end dig.
Jeg siger: Jeg vidste, jeg ville tabe, men faktisk giver det
 mig 7.   Nej, det betyder allerede 11, for jeg har
jo 4 i forspring.

10